tirsdag den 31. juli 2012

Frøken Lærer.

Nå nu blev det skide sent (i forhold til min sengetid) men ham Axel gad ikke rigtigt at sove. Som I måske ved, (hvis I læser med??) har jeg søgt ind på læreruddannelsen i år. Natten til mandag hvor brevet skulle komme, kunne jeg slet ikke sove og jeg havde det fysisk dårligt..... Jeg har været så heldig, faktisk at få en standby plads, på trods af, at mit gennemsnit er seriøst dårligt. Jeg snakkede med optagelseskontoret, som fortalte at de, de sidste fem år, har fået ryddet standby pladserne inden studiestart!! Så måske jeg faktisk KOMMER IND i år!? Wow. Det havde jeg ikke set komme. Og føler mig pludselig pisse stresset og der er mange ting, som lige pludselig skal falde på plads. FUCK. Men jeg er da også mega stolt, tænk at jeg kom ind. For en måned siden troede jeg ikke, at det var en mulighed. Så hvis jeg kommer ind - hvilket jeg ikke ved hvornår jeg gør.. Så skal Axel i vuggestue... IH! Det er sgu hårdt. Tænk at give slip på min lille guldklump. Nu lyder det hele negativt, det var ikke meningen. Jeg er virkelig glad. Og ikke mindst lettet. Endelig har jeg bare en lille idé om hvad der skal ske med mit liv. Og det er noget godt. Noget rigtig godt.
IJ.

I loooove it ;-)

Har haft den dejligste weekend og den hårdeste dag i går.... Lige nu sidder jeg og nyder min morgenkaffe, inden Axel skal puttes, så han kan sove til middag. Jeg har ting at fortælle... Men først senere. Nu: P3, morgenkaffe og Axel. Og snart, mødregruppe! Yay. Stay tuned, news will come later.
IJ.

fredag den 27. juli 2012

De der løbere..

Sidder i fælledparken med en Axel som jeg troede der sov og en endnu for varm kaffe (jeg kan bedst lide dem næsten kolde...) solen skinner igen i dag og det er dejligt at bo i København. Noget af det mærkeligste, men også noget af det bedste når man er på barsel, og har masser af tid, er at sidde og iagttage andre mennesker.. Ok, mest løberne. Det er altså for grinern. Måske er det bare mig der synes det ... Og måske er det i virkeligheden fordi, jeg er misundelig over, at jeg ikke selv kan. Hm. Anyways, ud i vejret med jer og god dag!
IJ.

torsdag den 26. juli 2012

Ligger med en meget overtræt dreng, der hyle griner når jeg synger "din gamle gris er et mussedyr".... Ja man er vel kreativ. Han er mega glad. Til gengæld når han er sur eller opmærkshedskrævende-utilfreds-agtig, er han begyndt, at lave et ansigt, hvor han rynker på næsen, laver trutmund og siger sådan en "uuh" lyd. Og jeg kan altså ikke lade være med at grine af ham. Så kigger han rundt på menneskerne omkring ham, som om "er det ikke bare synd for mig??" det er så sjovt. Fik endelig købt et gulv puslespil til ham i dag, så han ikke kun skal kravle rundt på det hårde trægulv. Han virker umiddelbart ret glad for det. Succes.
Mødtes med en god ven i dag. Og det var skønt, at være sammen med en mand (ud over Frederik selvfølgelig!) De er sgu for de meste så simple - i hvert fald når man bare er venner! Det var dejligt at ses og alt for længe siden.
Kan ikke vente til på mandag når det uddannelsesbrev kommer... Kan ikke rigtigt tænke på andet faktisk. Yikes.
IJ.

tirsdag den 24. juli 2012

Jeg har simpelthen haft den dejligste dag i dag. Frederik skulle åbenbart møde senere end forventet på arbejde og det gav os to timer i morges, til at spise sammen og lege med Axel. Mødtes med en veninde på sankt hans torv og vi gik en tur ved søerne. Hun har været ude og rejse i næsten et år, og det var skønt, at få snakket om alle de nye ting i livet og hvad vores tanker er, omkring fremtiden. Og skønt at have hende for sig selv, endelig, efter lang tid. Axel er blevet for stor til sin Bugaboo barnevogn, som vi ellers har været skide glade for. Så i dag tog jeg mig sammen og splittede den ad og lavede den om til ''klapvogn'' - følte mig som en power-mum! :D Tror han syntes, at det var skønt, at sidde dér på sin trone og spejde ud over København, da vi kørte afsted. Og så var det endda så lækkert vejr, at han kunne have bare tæer og arme. YAY! Han er af en eller andet grund, begyndt at sove mega længe, både formiddag og eftermiddag!? Dejligt, men savner ham jo pludselig, når han sådan er begyndt faktisk at sovei længere tid! Får læst og skrevet og ryddet op.. Ting som ikke skete før. Har for resten læst Helle Helles nye roman færdig nu og må sige, at jeg faktisk manglede noget mere handling og spænding desværre. Jeg var forbi en genbrugsbutik i dag og købte en gammel serveringsbakke, dernæst i røverkøb og købe maling mm, så jeg kan 'sætte den i stand' .. Glæder mig til at vise det færdige resultat. Nu vil jeg slappe af og RYDDE OP, da Axel sover. Hurra.
IJ.

søndag den 22. juli 2012

Home again.

Ja, så er vi tilbage på Nørrebro og det er bedre end forventet. Vi har haft en dejlig og meget afslappende dag med tid til hinanden, bare os tre. Axel har fået en lille tand, så han bider mig når han spiser.. Mindre skønt ;-) til gengæld fandt jeg i dag ud af, at en af mine gamle bedste veninder fra Jylland, flytter til København næste weekend! What up, det er S K Ø N T! Kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er for det. Glæder mig til at se hende. Desværre slog det mig også i dag, at hvis jeg kommer ind på uddannelse, så er min barsel (selvfølgelig) slut... Og det indebærer, at min lille bitte skat, skal ud i verden og i vuggestue. Alene uden sin moar. Og selvfølgelig kan han klare det, det er bare mig, der er skide bange for, at give slip og undvære og gå glip, af så mange timer af hans lille liv. Jeg frygter virkelig den dag, jeg må være stærk og aflevere ham til en fremmed, der skal passe på det mest dyrebare i min verden. Men alle mødre gør det, og så kan jeg vel også. Men det er ikke sjovt... Selvom jeg jo gerne vil i gang med den uddannelse. Det kom bare så pludseligt, at så var der under en måned tilbage, til at tilbringe hver time sammen. Hm, det skal nok blive ok.. Det er jeg nødt til at sige til mig selv. Godnat kære København, godt at være tilbage.
IJ.

torsdag den 19. juli 2012

Cheesecake.

I går lavede jeg for første gang, en cheesecake helt fra bunden og det lykkedes! Den var awesome og smagte fantaaastisk. Hele familien og jeg har nydt godt af den, både i går aftes og i dag. Kunne leve af cheesecaaaake. :-) Anyway, godt man har kage når det regner ustandseligt. Har brugt hele dagen på, at lege med Axel, spise og min "kigge-på-huse/lejligheder"-fetich. Jeg elsker simpelthen bare, at sidde og glo på alle mulige forskellige steder og forestille sig, hvordan det mon være at bo der og hvordan jeg ville indrette stedet. Nu vil jeg sove. Godnat :-)
IJ.

tirsdag den 17. juli 2012

Lige nu befinder min lille familie og jeg os, i det dejligste sommerhus på Langeland. Vi har endelig ferie og er afsted med min side af familien. Det er utroligt så stille her er og hvor langsomt tiden går. Det er lang tid siden, at jeg har slappet af på denne måde og bare fået lov til at tænke. Ikke at tale om aflastning med Axel, hele min familie er god til at hjælpe. Og endelig kan Frederik få noget 'far og søn'-tid med ham den lille. Frederik har haft lange dage på arbejdet og han er meget savnet derhjemme, specielt når han er afsted på de dersens 12-timers vagter :-( MEN heldigvis, har vi ham hjemme i lidt over en uge nu! Yes. Hele sidste uge havde vi besøg af min ældste lillebror, der restituerede efter årets Roskilde. Jeg havde egentligt forventet, at være en smule ked af, ikke at skulle afsted igen i år, men nej. Slet ikke faktisk, ville ikke kunne undvære babyen. Sidste år var det noget andet, jeg var lige blevet student OG gravid, og ingen kunne se at han lå derinde.... Der ville jeg godt nok gerne have været afsted, men ikke risikere det. Er næsten færdig med at læse Helle Helles ''Dette burde skrives i nutid'' og kan endnu ikke finde ud af, hvad jeg synes om den. Men den skaber en særlig stemning i mig, det gør den altså. Og flot skriver hun jo. I dag var vi på Valdemar Slot, og glædede mig særligt da jeg havde været der én gang før, som lille pige. Vi har altid besøgt mange slotte, museer osv. Og været meget kulturelle da jeg var barn. Og sandeligt om det hele ikke stod, som jeg huskede. Det er altid noget særligt, at vende tilbage til noget, man husker som eventyrligt. Vi tager hjem på lørdag og egentligt føler jeg ingen speciel glæde ved dette, jeg ved, at der venter en masse derhjemme, som skal ordnes og man kommer tilbage til den hverdag, man måske lidt prøvede, at komme væk fra. Vi får snart af vide, om vi er blevet optaget på studie og så skal Axel snart have en vuggestueplads - krydser fingre, selvom jeg nok bliver typen som sidder og hyler udenfor, indtil jeg igen kan hente ham :-) 
Nå, det var lige en hel masse, fordi jeg ikke havde skrevet længe. Glæder mig til at opdatere et par billeder hernede fra snarest. 
IJ.

onsdag den 4. juli 2012

Love life!

I dag har solen skinnet så skønt hele dagen og jeg har virkelig nydt det og fået en masse ny energi. Frederik har desværre været på arbejde hele dagen, men vi nåede heldigvis, at spise morgenmad sammen, alle tre. Det er noget jeg sætter stor pris på, i en ellers lettere kaotisk hverdag. Efterfølgende var Axel og jeg ude og gå en tur gennem Nørrebro, og jeg fik tid til at tænke mens han sov i sin lille vogn. Fik handlet en masse gode og sunde (for en gang skyld) ting ind og havde det så godt. Vi lavede smoothie til mig og grød til Axel. Fik en dejlig lur og legede med Axels bog om dyr. Og som I kan se på billederne, lavede vi frugt pandekager til aftensmad. Har bare valgt et par billeder der opsummere min dag .. Den har været fyldt med lethed og overskud og det er en sjældenhed. <3

tirsdag den 3. juli 2012

Mad.

Det der med at lave mad tidligt, er vi herhjemme, mildest talt dårlige til. HVIS vi overhovedet selv laver maden... Vi er enormt gode til, at falde i den 'ih så lækre' take-away fælde, alt for ofte. Og det er simpelthen pga dovenskab og selvfølgelig, manglende overskud. Dog ville jeg ønske, at jeg altid bare lavede mad, for det er altså bare bedst. Og man bliver også så glad, når man endelig får taget sig sammen. I dag fik vi en lækker salat med noget pasta til. Meget enkelt. Og alligevel har man det bare bedre, end hvis vi havde fået noget 'ulækkert' og tungt ude fra. Og der er endda til min frokost i morgen, yay! ;-)

mandag den 2. juli 2012

"Der skal jeg lege!"

Den lille fyr var ufattelig glad for sin fars lille legehus!
Endelig er alle Frederiks eksaminer overstået og vi kan alle tænke på noget andet og ikke mindst slappe af. (!) Jeg har i lang tid været mere eller mindre uinspireret og stresset og bare haft dårlig samvittighed over, at kigge på et blankt dokument hver eneste dag, uden at kunne få noget ordentligt skrevet ned. Men nu er jeg kommet til den konklusion, at det simpelthen ikke nytter, at tro, at jeg hver gang skal skrive en kæmpe lang smøre, som ingen alligevel læser. Så NU prøver jeg, at opdatere små ting og flere billeder. (Selvom det er svært at stoppe, når man først er i gang.) Desuden har de sidste mange indlæg været om, hvor lidt jeg egentligt blogger .. Boring.
Nu er sommeren forhåbentligt kommet for at blive og det samme er min blog. (?)

IJ.
<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3841054/ida-johanne?claim=gjds5uthjtb">Follow my blog with Bloglovin</a>