Hvor er du sommer!?

Vi er midt i Marts - nej vent, sidst i Marts!! Og tiden flyver afsted. Og i denne weekend har vejret været skønt og solen har skinnet ned på os (halleluja) MEN jeg vil altså bare have mere! Mere varme, mere sol og klart mere lyst til at være uden for! Jeg forbinder forår og sommer med håb, nyt og glæde. Alting føles lettere og jeg glemmer altid, at det ikke varer evigt. Når solen skinner, er det hele godt. Jeg glæder mig til sommer og alt hvad der følger med: 10 ugers sommerferie, viden om at første studieår er forbi og dermed overstået! Masser af leg og Axel-nøgenhed udenfor, badedage med søde mennesker, en tur til Frankrig(?) og endnu en flytning, denne gang en god en. Frederik og jeg har aftalt at gøre noget ud af, at være turister i København. For når man bor her, så glemmer man at få set og oplevet alle de skatte der er rundt omkring. Jeg glæder mig til brune ben, solbriller og to-go kaffe uden handsker! Masser af frugt og is (og kage) Jeg glæder mig til at blive lettet om hjertet og vide at jeg kan slappe af med forhåbentlig god samvittighed.
Her er nogle stemnings billeder fra sidste sommer, og nu kan den sol altså bare komme!! (Ja, nu!!)

IJ. 

Hej med dig, jeg hedder Kaj!

Jeg tror måske jeg har vænnet mig for meget til at være morog konstant være tilgængelig – hvilket jo også er godt. Men eftersom at jegfucking endelig har fået indført, at skiden sover i sin egen seng det meste afnatten .. ja ok, i hvert fald om aftenen! Så betyder det, at jeg lige pludseligskal underholde mig selv, i stedet for at rende frem og tilbage til en skrigebaby der absolut ikke vil sove. Og det der med at skulle finde på noget at lavemed sig selv - andet en noget studierelevant eller at tjekke mobilen, facebookog instagram 100 (læs: 1000) gange – det er altså ret svært!? Eller måske erjeg bare blevet kedelig.. Det gør i hvert fald at jeg ærligt kan sige :

  

- Ja, jeg har set X-factor de sidste mange fredageog ja, jeg synes det er lort og jeg skammer mig!

  -  Ja, jeg stalker overnævnte ting for sygt ogføler mig mega mor-agtig på den kedelige og lidt ynkelige ’’hej, jeg sidderhjemme alene agtige måde’’

  - Ja, sidste fredags røg der en flødeskumskage ned… Eller to?

- - Ja, det sker ret tit… Ikke bare kager, men altmuligt fløde relateret

- - Ja, jeg får set seriøst meget dårligt TV imangel på bedre .. Og alligevel ser jeg det ikke, for jeg har travlt medovernævnte…

Bud på ting man kan lave i hjemmet når man keder sig, er 22 år og åbenbarthverken kan finde ud af, bare at slappe af eller underholde sig selv – og nej,vi snakker ikke om at jeg skal lære at strikke eller finde mig en ny hobby,okaaaay? .. Og JA, jeg har sgu da prøvet det der med strikning… Det gik bareikke mellem os.

For resten er Axel blevet besat af Kaj fra Kaj og Andrea ogdet kan man jo godt forstå, that frog has it aaaaall figured out! Og i daghavde jeg fri og vi hyggede os og jeg købte en Spille-dåse-Kaj-bamse(?!) tilham. Og hans udtryk da han fik den, var guld værd. Helt i ekstase medsammenklemte tænder og hænder, halvt skrigende og rystende/hoppende af glæde.Yes hvor var det fedt. Og så er det måske ok at være (lidt) mor kedelig. 

Og så op igen.

Som det fremgår tydeligt, har der været meget stille på bloggen i lang tid. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er fordi jeg har gennemgået en enorm svær periode i mit liv. Det hele har været kulimineret og alting har føltes umuligt og hårdt. Studiet, økonomi, boligsituation og ikke mindst kærligheden. Det bedste har hele tiden været, at være mor til ham Axel, men det er svært at føle sig som en god og overskudsagtig én af slagsen, når alt ramler sammen og man egentligt ikke kan gøre noget. Nu er der gået et par måneder og der er stadig ting der skal falde plads, men heldigvis er tingene begyndt at se meget lysere ud - sådan som livet oftest gør. Men den der følelse af, at befinde sig på bunden af havet uden at kunne trække vejret (Kliché, ja tak), den har slået mig ud gang på gang og så alligevel gjort, at jeg har rejst mig igen. For det skal man jo. Og specielt når man har andre end bare sig selv, at tage sig af. Man kan ligesom ikke bare lade det hele stå til. Og jeg tror også at det har gjort, at det har været lettere at komme ovenpå igen denne gang, fordi man netop ikke kan ligge og have ondt af sig selv med (masser af) is og kager, men skal tage sig af en babytrold der har brug for, at man er stærk og får det hele til at fungere. Og den anden dag, da jeg havde noget tid tilovers inden jeg skulle hente Axel, så gik jeg mig en tur i parken overfor hvor jeg studerer. Og i den park gik jeg sidste forår, fuld af håb og drømme og frygt. Jeg havde lige været inde på studiet og talt med en studievejleder om opstart og hvad mine muligheder var, jeg gik rundt med lille bitte Axel i min egen lille barselsbobbel og vidste ikke hvad der skulle ske med fremtiden - men i parken kunne jeg se studerende sidde i grupper og hygge sig og jeg vidste, jeg ønskede og håbede på, at kunne være en del af dette. Og det skete og det slår mig stadig en gang i mellem, hvor heldig jeg er. Men man glemmer alle de ting der er gode i en hverdag fyldt med stress og kedelige hverdagsting. Livet går videre og nu er det bare fremad, selvom der selvfølgelig altid vil være modstand. Jeg har mange gode ting at se frem til og det glæder mig.
Godnat til jer derude.
IJ.
- P.S. I parken så jeg årets første vintergækker - alså for mit vedkommende - og vintergækken har altid været min ynglings blomst, jeg ser den som starten på noget nyt, der bryder ud af alt det hårde og ud af mørket og giver håb.