søndag den 28. oktober 2012

Er stadig syg. Øv.. Men den værste uge i forhold til lektier og andre stressende ting, er endelig overstået. Pyh. I går havde vi den dejligste og mest simple dag. Vi gik en lang tur i det fine, kolde efterårsvejr og var sammen, bare os tre. Købte varme sutsko til Axel som han ikke kan rive af, den bandit - troede jeg, han kunne selvfølgelig godt. Og en varm lækker uld dragt, til en kold snøvsen krop. I dag har stemningen været trykket og sørgelig. Et familiemedlem, har forladt denne verden. Og man skal mindes, men også give tid, til at sørge. Det er så mærkeligt, når nogen dør. For verden fortsætter bare. Men for dem i familien, står tiden stille. Vi skal nok klare det, men ikke lige i dag.

Ville egentlig også anbefale butikken, hvor jeg købte overstående ting. Den hedder Pure Baby og sælger alt muligt lækkert, til både mor og baby - og for tidligt fødte babyer! Det er økologisk og virkelig god kvalitet. Jeg elsker butikken, og skal ikke derned for tit, for så bliver jeg ruineret ;-) Der ligger både butikker på Østerbro og Frederiksberg, her i København. Og ellers kan man heldigvis købe tingene på nettet. Go crazy.

Tak fordi I følger med - som jeg jo kan se på læsertallene at I gør ;-) jubi.

IJ.





tirsdag den 23. oktober 2012

Kærlighed.

The sickness is upon me. Damn. Vi var på den skønneste og mest afslappende efterårsferie, hos min familie i Jylland, hvor de alle sammen var mere eller mindre forkølede. Da vi var der, blev Axel skide syg. Det sker jo, men da vi kom hjem, ramte det Frederik. Og han var virkelig syg. Nu efter at have plejet og kysset de to små dyr, er det selvfølgelig blevet min tur. Jeg ved godt, at man ikke skal i nærheden af syge mennesker, fordi det selvfølgelig smitter, men det er svært, når man bor sammen og skal tage sig af hinanden. Indlægget hedder kærlighed, fordi det nu er mig der er syg. Og jeg skal lige love for, at jeg bliver sørget for. Frederik har taget Axel i nat, har afleveret og hentet OG handlet ind. Han har virkelig været supermand og jeg har bogstavelig talt, ikke løftet en finger. Udover det, har han købt alle mine ynglings ting - Mælkesnitter, Rittersport chokolade med jordbær, Ben & Jerrys is og sidst men ikke mindst, har han købt ind til Lasagne, som er min absolut favorit ret. I længere tid har jeg ledt efter (ok, here goes) ... ja, THE SIMS computerspillet, men har på ingen måde kunne finde det til Macbook. ØV. Og jeg ville så gerne bygge huse, som da jeg var teenager ;-) Det er faktisk det eneste jeg vil med spillet. Men så har den kære mand, været nede og finde spillet til mig til Playstation. Suk, hvor er han bare sød og betænksom. Nu skal jeg jo bare lige lære, at styre sådan en playstation der... ha! Anyways, jeg vil tilbage til min lille familie og en helvedes masse læsning.

God tirsdag aften - der kommer de unge mødre i aften, score!!!!

IJ.

søndag den 7. oktober 2012

Søndag.

Jeg har vist forsømt bloggis lidt her på det sidste .. Så nu er jeg her, med en ordentligt spand kaffe og et sovende dyr (læs: barn).
Jeg har været i praktik i denne uge og det har været en super oplevelse. Det har mest været observation og det havde jeg det helt ok med - føler mig ikke lige frem klar, til at gå ud og lære alle mulige børn alle mulige ting ;-) Men spændende, det har det været og var også en smule ked af, at det kun var en uge, da jeg selvfølgelig allerede følte, at det var da min nye arbejdsplads. Søde og ambitiøse børn og ikke mindst lærere. I fredags var der Galla fest på Zahles og jeg havde glædet mig i laang tid! Frederik skulle arbejde og Axel skulle passes, hvilket han på ingen måde, var tilfreds med. Men det gik heldigvis godt alligevel. Og jeg ''fik lov'' til at være ude, helt til klokken 02! Wow wow, og jeg ville ikke have holdt et sekund længere - hvordan kan I klare det?? Hvordan kunne jeg klare det en gang, jeg føler mig gammel og træt. Men sjovt, det var det! I går lørdag havde vi heldigvis ingen planer og Frederik var hjemme, yes. Han diskede op med pandekager, kaffe, chips, cola og sidst men ikke mindst pizza, til en meget ynkelig mig. Det var en god dag, og jeg er sikker på, at grunden til, at jeg fik det så hurtigt bedre, var pga. alle de nasty ting jeg spiste. Det sker jo kun en gang i mellem, ikke!? I dag skal Frederik arbejde og jeg er alene med ham der hænge fidusen, som bare er oooooverdrevet morsyg og er en tudeprins, hvis jeg bare forlader rummet. Så alt bliver gjort med ham på armen, eller ham der hiver mig i benet. Det er så hyggeligt. Udover det, er han blevet skide jaloux og har fået ejerfornemmelse overfor mig: Hvis Frederik kysser mig, kommer Axel straks rendende. Vi testede det i dag, hvor Axel tumlede rundt i sin egen seng, som står ved siden af vores og Frederik kyssede mig, mens han holdt øje med Axel, som øjeblikkeligt kom tonsende som en anden mini godzilla og skubbede Frederik væk fra mig og gav mig et meget vådt Axel kys i stedet. Sejren var hans - Mor er min! Jeg var færdig af grin. Det er altså så hyggeligt med sådan nogle små nogen. Nu vil jeg (bliver nødt til at) læse .. suk. Vil hellere stene fjerner og æde chokolade.
God søndag til jer alle!
IJ.