Hallo, jeg er her stadig.

Når man sidder her på sådan en stille søndag og ens barn sover, kan man godt komme til at tænke. Måske tænke for meget. Før jeg fik en kæreste og blev gravid, var jeg altid ude. Jeg havde altid gang i et eller andet, var altid omringet af mange mennesker. Og jeg elskede det. Men så bliver man forelsket og sætter alle vennerne på standby, fordi denne kærlighed er altopslugende, heldigvis! For det er og var VIDUNDERLIGT at være forelsket, specielt når man aldrig havde følt sådan en lykke før. Men i mit tilfælde blev jeg bare lynhurtigt gravid og så var det, at folk begyndte at falde fra. Nogen man troede man aldrig skulle undvære, kunne ikke rumme det i deres liv eller glemte, at man stadig var der og stadig gerne ville ses, bare fordi man ikke kunne tage i byen hele tiden. Godt at der under min graviditet skete en masse og at jeg stadig havde min søde Frederik, som jeg var - og stadig er - hamrende vild med. Men nu, Axel er 9 måneder gammel og jeg nyder mere end noget andet, at være hans mor og være en del af vores familie, det skal der IKKE herske nogen tvivl om. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Men jeg kan mærke efter studiestart, at det går mig mere på, når jeg ikke bare kan tage på bar med de andre, hvilket aldrig har generet mig hidtil. Men endnu værre er, at jeg tit føler, at jeg ikke har nogen form for tætte veninde bånd længere, overhovedet faktisk. Er det bare fordi jeg lever i en børne-boble? Jeg har tænkt over det længe. Jeg har aldrig haft det sådan før. At man savner, at blive skrevet til, inviteret og være en del af nogens liv. En vigtighed og én som folk har lyst til at dele ting med og generelt bare ses med. Jeg ved, at jeg har masser at ses med, hvis jeg selv ringer... Men når der ikke bliver ringet af sig selv, kan man godt føle sig lidt tilsidesat. Ja, jeg ved det - tud tud fra side. Men det går mig på. Er jeg bare vildt uinteressant, eller er det bare sådan at få børn som ung - eller børn generelt??

IJ.

Weekend!

Vi sov mega længe over os i dag! Ups. Utroligt at man kan det, med sådan en lille snøvsen ikke? ;-) vi havde i stedet den dejligste morgen fordi vi droppede forlæsninger og prioriterede hygge i stedet. Vi kommer slet ikke til at være sammen med Frederik denne weekend, øøøv. Han skal arbejde. Axel blev afleveret og jeg gik faldt i søvn igen da vi kom hjem. Og har ærligt ikke sovet så tungt (eller godt) siden før jeg var højgravid. Vågnede først da jeg skulle hente fidusen igen!? Skønt! Han havde heldigvis haft en dejlig dag og var glad da jeg kom. Vi havde den sjoveste tur hjem, hvor vi grinede af Axel, der har lært, at hive sine sokker af og godt ved, at han er fræk når han gør det. Så sad han med et brød i den ene hånd og sokken i den anden, sendte mig "haha se mig-blikket" og grinede stort. GOD I love him. Og ja, for at det ikke skal være løgn.. Så efter at have spist lidt og leget... Så faldt vi begge i søvn igen. Den sygdom og de søvnløse nætter har åbenbart taget hårdere på os begge end jeg troede.
I morgen skal vi til dobbelt fødselsdag hos mine søde fætre og vi GLÆDER os!!!
God weekend herfra, vil personligt nyde hver bid af den :-)
IJ.

Sygdom.

Puha, så kom den. Den forbandede sygdom.. Jeg har selv været syg siden tirsdag sidste uge og i søndags, fangede ham den lille nisse det :-( Det er første gang han har været syg og øv for en omgang. Mandag aften havde han 39,8 i feber og vi havde ham til vagtlægen (mega kaos) som gjorde alle mulige forfærdelige læge ting ved ham. Og Axel var skide bange og ked af det. Heldigvis fejlede han ikke andet, end at det ''bare'' var en virus. Det har været så hårdt for ham og jeg kunne slet ikke kende ham. Han var (selvfølgelig) så pylret og omklamrende, ked af det og ville slet ikke sove om natten. Godt at han er sådan en stærk dreng, der bare har klaret, at blive rask i en fart. Men nu har vi også prøvet det, og det var HÅRDT og ikke for sjov.... I dag er han igen hjemme fra vuggeren bare for en sikkerheds skyld, selvom han egentligt er ok. Og vi er så heldige, at nogle af mødrene fra MG kommer på besøg her kl. 13 :-) Vi glææææder os, for det er lang tid siden vi har set hinanden. Skal lige nå at bage en kage og støvsuge ... Og Axel er lige vågnet! Vi ses ;-)

IJ.

Theepotten.

Vi herhjemme har hele tiden været velsignet med, at Axel normalt sover til ret sent om morgenen - 7-7:30. Og når jeg så siger normalt, så er det selvfølgelig fordi han i morges var klar på fis og ballade klokken lidt i 6..... WOW det er tidligt når man ikke er vant til det!! Så det var med lukkede øjne jeg stod ud af sengen for at lave morgenmad og prøve at være med på legen. Og det var da også super øv, at finde ud af, at ens egen hurtige og nemme lidt barnevogn jo altså stod ovre i vuggeren, fordi ungen var faldet i søvn i deres vogn i går, og man så måtte SLÆBE det store skrummel med hjem. Gud forbyde, at vække barnet. Men det hele gik og vi var faktisk ude i god tid. Axel faldt selvfølgelig i søvn på vej derned og det er altid en lidt trist ting, fordi man jo så ikke, får sagt 'farvel.' Og han vågner op og ikke helt ved, hvor han er. Og det var med meget tunge tramp i pedalerne, jeg cyklede mod Zahle, velvidende om, at jeg først havde møde med studiegruppen og dernæst timer til kl. 16. Masser af kaffe og mad skulle der til - og ja, det blev til masser. Heldigvis går jeg i klasse med de dejligste mennesker og i dag skulle vi have dansk - yyyyyynglings. Og læse en H.C Andersen tekst, som jeg blev skide rørt af. (Et lille uddrag vil findes forneden) Resten af dagen skal vi altså bare slappe af og nyde hinanden. Håber jeg. Jeg er sgu en smule udkørt. Og bissen sover... Jeg savner ham.
Noget helt andet er, at jeg bare ville fortælle, at JEG HAR den bedste mor i hele verden. Af alle mulige vigtige grunde og alle mulige lige gyldige grunde. Hun er en klippe. (Ok, kliché, but it's so true.) Tak mor, fordi du er min.
God lille fredag til alle jer derude ;-)
IJ.

Theepotten, 1868. 
''Og Løget laae i Jorden, Løget laae i mig, det blev mit Hjerte, mit levende Hjerte, et saadant havde jeg før aldrig havt. Der var Liv i mig, der var Kraft og Kræfter, Pulsen slog, Løget skød Spire, det var ved at sprænges af Tanker og Følelser; de brøde ud i Blomst; jeg saae den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens Deilighed; velsignet er det at gelmme sig selv i Andre!''

Update.

Det der med at glæde sig en hel dag, til at hente sin lille trold i vuggeren og så finde ud af, at han sgu sover, når man kommer løbene ind, med glædeståre på vej... Fail. Hold nu kæft hvor jeg bare savner den lille hænge abe i løbet af sådan en dag. Og jeg synes, at det er lige svært, at aflevere hver eneste gang. Jeg har slet ikke fortalt om min spændende studiestart og alle de seje ting, vi allerede har gang i. Jeg må jo indrømme, at jeg ikke havde forventet det store. Men det er SÅÅÅÅÅ FEDT!! Wow wow wow. Og det er fedt, at være en del af noget med den samme slags mennesker, som en selv. Jeg elsker det allerede. På trods af (meget) dyre bog indkøb og KÆMPE afsavn af baby. Det er fedt, at have en hverdag, en rigtig familie hverdag. Og det, at skulle få det hele til at gå op, er så skønt når det lykkes.
Og nu sidder jeg på en bænk uden for vuggestuen og venter på min dreng skal vågne - KOM NU ALTSÅ!? Glæder mig til en afslapnings dag med mine to drenge. Der har været så mange gode og sjove ting i den sidste uges tid og det irriterer mig, at de ikke er kommet på bloggen (hvorfor skriver den ikke sig selv ud fra mine tanker??) MEN det må jeg se, om jeg ikke lige kan få tid til.
God tirsdag herfra.
IJ.