onsdag den 29. februar 2012

I dag har været en virkelig lang dag. Men en virkelig dejlig dag. Havde den bedste morgen, hvor Frederik og jeg dansede rundt og skabte os og fik Axel til at grine stort! Havde en aftale 9:30, om at mødes med mødregruppen, hvor vi alle for første gang skulle i biografen med de små mus - som alle klarede det til perfektion! Bagefter gik vi en lang tur ved søerne. Da vi skiltes, hentede jeg togbilletter til Axel og jeg til på lørdag, hvor vi sammen skal til Jylland og besøge min familie. Er ret nervøs for den lange togtur alene med ham og alle de ting, jeg skal have med. Men det går jo nok. I morgen kommer mødregruppen hjem til os, så jeg har været rigtig overskuds - og husmor agtigt og lavet dej, som bare skal varmes i morgen til boller ;-) Udover det har jeg nået at vaske tøj og lave lækker middag til min mand - for en gangs skyld! Og ryddet op i lejligheden.
I dag så jeg årets første vintergækker. De stod i massevis i en lille have ved søerne og så så friske og opmuntrende ud. Det vil altid være befriende og et friskt pust i mit liv, at opleve dem komme frem af deres vinterhi, hvor de har ligget og ventet i mørket.
Jeg glæder mig virkelig meget til at komme hjem til Jylland og gå lange ture i skoven og have tid med min familie. Og måske prøve at få nået nogle af de ting, som ligger i baghovedet og stresser mig - de sidste ting vedr. Axels barnedåb, at skrive ham op til vuggestue og at søge ind på uddannelse, hvilket giver mig ondt i maven. Men jeg vil jo gerne, så det skal bare gøres. Og jeg glæder mig også til det en dag er min tur til at komme i gang.
I min 21 års fødselsdagsgave, fik jeg bogen ''Ekstremt højt og utrolig tæt på'' skrevet af Jonathan Safran Foer. Jeg er dog ikke nået så langt endnu, da tiden er knap, men indtil videre har den været helt fantastisk og meget inspirationsfyldt. Nu kommer filmen i biografen i morgen - med Tom Hanks i en af rollerne, skønt! Og jeg vil egentligt gerne nå at læse den inden jeg skal se filmen, for det skal jeg da!
Og her til sidst er bare et lille tip; Mine læber har været mere end forfærdelige i denne vinter. De  har gjort ondt og revnet og jeg har intet kunne gøre. MEN i dag skete det mirakel, at jeg på min gåtur gik i butikken ''Pure Baby'' på Østerbro og fandt en Lip Balm af mærket ''Rudolph'', allerede efter jeg havde brugt det én gang, var mine læber bløde og kysseklar igen. Til dem af jer der ikke lige har en ''Pure Baby'' butik i nærheden er her linket til det skønne mirakelmiddel:
RUDOLPH CARE  :-)
Foråret er på vej og jeg kan mærke, at der er masser af gode ting i vente.
                          
IJ. 

mandag den 27. februar 2012

En legende!

Den altid skønne Marilyn Monroe, jeg har hele mit  liv beundret hende og hendes mystik. Hun er en kæmpe inspiration. Nu er der kommet en film om hende, nemlig filmen: ''My week with Marilyn.'' I filmen spilles hun af Michelle Williams, som virkelig gør et fantastisk indtryk. Bare traileren giver mig kuldegysninger. Filmen kan selvfølgelig klart anbefales, også til dem som ikke er betaget og fanget af Marilyn Monroe - men hvem er ikke det? ;-)

Masser af tid.

Jeg må være jordens dårligste blogger .. Jeg vil så gerne og gør det aldrig. Nu prøver jeg EN GANG TIL. Siden sidst er mit liv blevet beriget med den største gave, man kunne ønske sig. Den 19. December 2011 kl. 07:50, blev vores lille Axel Oliver født. Han er det smukkeste i min verden og så perfekt og vidunderlig. Da det jo er over to måneder siden nu, har han udviklet sig til allerede at kunne smile stort og grine, hvis altså man er heldig. Jeg er stadig forbløffet over, at kroppen kan skabe sådan et lille menneske.. Som dog vokser meget hurtigt! Selvom jeg slet ikke havde forestillet mig, at jeg skulle være mor nu, så føler jeg mig så velsignet. Det er fedt at være mor! :-) Og meget mere meningsfyldt end noget andet, jeg nogensinde har lavet i mit liv. Det er ikke spor kedeligt og det holder mig ikke tilbage, på nogen måde, jeg laver stort set de samme ting, som jeg gjorde inden - minus det at gå i byen, men det skal nok også komme! Jeg har nærmest mere travlt end før, og føler mig stolt, når jeg spadserer rundt i København med min lille Bugaboo vogn. Og også fri, musen sover så godt, når vi er ude og jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til. I dag har jeg fx. fundet den strikbluse i bordeaux rød fra stig P, som jeg så længe har ønsket mig. Skønt at kunne være i normalt tøj igen, efter graviditeten. 
Anyway, jeg må hellere komme tilbage til ham den lille, der ligger så fint under sin dyne med uglefigurer og kigger op på mig, med sine smukke brune øjne og bliver ved med at tabe sutten. 


Hvis jeg denne gang bliver ved med at skrive, håber jeg at du bliver ved med at læse :-)
IJ.