Lille Axel og jeg.  Axel som vaskekone! ;-)    

Nu er der igen gået alt for lang tiden siden jeg har skrevet. Men jeg har ærlig talt ikke haft tid eller overskud. Mine dage går så hurtigt og jeg har følt mig så enormt presset den seneste tid. Alt det med den uddannelse har gået mig så ufatteligt meget på, hvad skal der blive af mig? Hvad kan jeg? Hvor kan jeg komme ind?? .. Så mange spørgsmål. Og det med den manglende søvn hjælper ikke ligefrem. Axel elsker, at bruge mig som sut, natten lang og bliver ked af det, hvis jeg prøver at tage ham fra. Så søvn, ja det får jeg ikke! Men dette var ikke meningen at skulle være en klagesang.. Faktisk har jeg haft en fantastisk dag! Solen har skinnet og det har været så sommerligt og varmt. Jeg havde endda shorts på uden for! Skønt at få flashet sin blege vinter stænger.. Pigerne fra MG var hos mig i dag og vi hyggede med halvnøgne børn i sofaen og Sebastians børnehits i baggrunden. Axel rullede for første gang fra ryg til mave og blev bare ved. Det var et stolt øjeblik. Efterfølgende gik vi en tur ned i fælledparken, hvor folk fejrede 1. maj og jeg kunne da godt mærke, at jeg var blevet mor, for ih hvor var musikken høj for ham den lille og vi var da også hurtigt videre. Efter at have købt kaffe og lækre boller hos Riccos på Ryesgade, fandt vi os et lækkert spot i parken med den ''gode'' legeplads. Vi blev siddende der i flere timer - mit ansigt er helt branket og jeg har selvfølgelig fået de første obligatoriske sommer-fregner. Axel var ude i det smukke vejr, da han selvfølgelig ikke ville sove i en vogn der stod stille. Jeg tror han nød, at sidde der og ''være med.'' Jeg elsker at mødes med de piger, da vi kan tale om så mange ting - og man er aldrig bange for at tale for meget baby! Alle ens bekymringer og glæder ved det at være mor, kan man dele med dem og jeg føler mig altid befriet, når jeg går derfra.
Udover at det har været en dejlig dag generelt, følte jeg netop i dag, at jeg fandt min plads i verden. Det lyder måske åndsvagt eller dramatisk. Men i virkelig lang tid, har jeg været så ked af det og bekymret over, at jeg på ingen måde vidste hvad jeg skulle med mit liv og jeg følte et kæmpe pres over at skulle finde ud af det og ikke bare tage tingene som de kommer. Jeg har i lang tid gerne ville studere Dansk på Københavns Universitet, men mit snit gør det bare ret umuligt. Jeg har ledt overalt og kigget på ufatteligt mange uddannelser, for ligesom at prøve at finde noget andet eller en ''genvej''.. Men er altid vendt tilbage, på trods af at jeg vidste umuligheden i det. Men i sidste uge begyndte jeg at kigge på lærer uddannelsen... Jeg har aldrig overvejet det, men SELVFØLGELIG! Det tog noget tid, men nu, efter at have læst om og- på det flere gange, føler jeg mig sikker i min sag. Skolelærer. Jeg vil stadig kunne læse dansk og undervise i det, jeg vil kunne gøre alle de ting med danskfaget, som jeg elsker! Plus der er så meget andet i det - hvis jeg fx. blev efterskole lærer ville jeg måske have mulighed for at undervise i gymnastik og dans på højniveau. Endnu en drøm der går i opfyldelse! Jeg fatter ikke, at jeg aldrig har tænkt på det før.  Jeg kan ikke vente med at komme igang, det føles som om det hele flasker sig nu. Jeg håber bare at det lykkes! Det er i sandhed en vidunderlig dag og jeg er vildt begejstret!
IJ.