post jul og jylland.

Jeg nyder et velfortjent glas rødvin efter at have puttet Axel for 1000 gang... Om dagen kan han sagtens sove, men ikke om aftenen om natten - hvorfor!? Jeg håber han sover nogle timer nu! Pleeeeease.
MEN vi kom hjem fra Jylland i går. Vi var der i en uge og som altid føltes det som meeeget længere tid, da tiden jo næsten står stille derovre :-) Vi blev forkælet med familie hygge og julefææst! Og så holdte vi også fødselsdag (part 3) for ham der den lille. ALLE DE GAVER! Juleaften var skøn og Axel havde været så smart at sove over tre timer lige op til gæsterne skulle komme så han var klar til partytime. Vi var kun 7 - Os to, min mor og far, to brødre og farmor. Og det var bare dejligt og hyggeligt. Axel skovlede hvide og brune kartofler med sauce ind og selvfølgelig med fingrene ;-) Og jeg spiste mig da også propmæt i moars lækre julemad - for ikke at tale om Ris a la mande, jeg kunne leve af det og får aldrig nok. På trods af den relative lille forsamling af mennesker, var der ekstremt mange gaver og JA 70 % af dem var (selvfølgelig) til Axel. Den heldige lille ostehaps. Han blev helt forvirret med alle de nye ting og legesager. Og selv fik jeg sgu også nogle lækre sager. En meget ønsket brødkurv (ja, så er man vel voksen når man bliver hyle-skrige-glad for sådan én) et fint lille sølvhjerte halskæde-vedhæng, og ikke mindst SPACE JAM på dvd, that movie is my childhood! Og en masse andet, faktisk blev jeg ret forkælet. Juhu. Det havde jeg også brug for, hvis jeg selv skal sige det.
Nu må jeg gå, for skiderikken er vågnet ... godnat. Og godt nytår! Pas på hinanden.
IJ.

For et år siden i dag, lå jeg på fødegangen og var lige blevet mor. Axel blev født 07:50 og jeg var verdens trætteste, men mest lykkelige kvinde. Alting var gået så hurtigt og jeg var helt rundt på gulvet. Nu var jeg pludselig og alligevel endelig blevet M O R.  Og hvor var han bare perfekt, smuk og velskabt. Og lille og varm. Så lå han bare der, ham vi havde ventet så inderligt på. Han var her. Ude i verden. Et lille bitte menneske (ja et rigtigt menneske!?!) Og efter lang tid kom sygeplejersken ind med fødselsdagsvognen og det var først dér at det gik op for mig, at det hele var virkeligt. Vi havde et barn og han havde fødselsdag og han var V O R E S. I mange måneder efter troede jeg faktisk, at vi skulle aflevere ham tilbage - jeg vidste ikke til hvem, men jeg kunne ikke fatte, at vi var så heldige, at den lille nisse var vores. Ud over at det nu var Axels fødselsdag, så var det sgu også Frederiks fødselsdag!! Den lille skid blev født på sin fars fødselsdag. Og det var jo ikke meget jeg kunne fejre min kære mand - andet end selvfølgelig liige at skænke ham, hans førstefødte på hans egen fødselsdag. Men jeg skal da lige love for, at der kom en masse andre mennesker der kunne fejre ham og Axel. Vi fik en enestue - heldigvis - og den var proppet med gaver! Det var vanvittigt. Der kom så mange mennesker og det var skønt og rørende og meget meget forvirrende og hårdt. Helt vildt overvældende, at mærke kærligheden og glæden fra alle de mennesker der mødte op. Og det var den bedste følelse i verden, at kunne vise det barn frem, som man selv havde sat i verden. For første gang. Og Frederik var så pisse stolt og jeg var bare pisse træt, men glad. Lykkelig. Anyways. Nu er der gået et år og det har været alt andet end jeg troede det ville være, det at være forældre. Meget hårdere og meget bedre. Jeg har aldrig følt større kærlighed og jeg ville aldrig ofre mere, end for den lille snøvs. Og jeg troede ellers at jeg havde nået mit ''elske-limit'' med Frederik. Det er fandeme fantastisk at være M O R og så endda til verdens dejligste skiderik.

Tillykke til min lille skat, 1 år <3 Og selvfølgelig tillykke til min store skat.
Jeg elsker jer. Højere end højest.
IJ.