Velkommen forår!

Jeg synes jeg har så travlt hele tiden. Hver dag har jeg alle disse tanker, som jeg egentligt gerne vil ind og skrive her på bloggen .. og så går der bare endnu en dag, uden at der sker noget. Måske er det fordi at vejret endelig er blevet bedre, så jeg tilbringer min tid meget mere ude og så er endnu mere flad om aftenen, når jeg endelig kommer hjem? Hm. Uanset hvad, så nyder jeg dagene med min lille familie. Axel vokser virkelig meget og han er en rigtig lille dreng nu. I går fik han sin 3-måneders vaccine. Et stik i hver af hans fede lår. Han sagde næsten ingenting og jeg var et nervevrag af bare skræk! Han er en stærk lille supermand. Og er klart ved at udvikle sin helt egen personlighed. Den anden dag syntes jeg, det ville være skønt at tage hans natdragt af og bare ligge ham nøgen i sengen, så han kunne ligge i det fri og hygge sig. Frederik lå og sov lige ved siden af. Og lige pludselig sender Axel mig et blik af frækhed og klart tilfredshed og så .. skider han ud over det hele. Frederik den stakkels mand, vågner med et sæt, spulet til af babybæ. Og jeg var lammet af grin og kunne intet gøre før jeg havde grinet færdigt. Næste gang Axel skal være nøgen i sengen, skal jeg vist overveje konsekvenserne af det! Jeg har endelig fået min fødselsdags gave af Frederik. Han havde foræret mig en ring, men den er først blevet færdiglavet nu, på trods af at jeg havde fødselsdag i Januar. Men smuk er den og jeg er så glad for den. Ud over det, har jeg i lang tid ønsket mig den nye roman af Helle Helle ''Det burde skrives i nutid'' og nu har jeg endelig fået den og kan ikke vente med at komme igang med at læse den! Jeg har ovenikøbet lige fundet ud af, at romanen bliver lavet til et teaterstykke, som jeg uden tvivl skal se, når det kommer til sommer.
Det er virkelig dejligt endelig at kunne få skrevet lidt. Ham den lille sover trygt, efter en meget lang og dejlig dag i solen med pigerne fra MG. Først gik vi en tur i Assistents Kirkegården, som jeg ellers ikke bryder mig om. Og bagefter sad vi bare og hyggede i en af pigernes gård med mad og drikke i lys af solens stråler. Hun er faktisk min nabo og ellers bor de alle fire rigtig tæt på, hvilket er helt vidunderligt! Jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skulle gøre uden min mødregruppe. Det er så dejligt at mødes med dem og snakke enhver lille baby detalje igennem og selvfølgelig også alle mulige andre ting :-) Jeg havde egentligt planlagt, at udvælge nogle billeder og ligge dem ud i aften, men det må vente da Axel lige er vågnet og gerne vil have sin moar. Glæder mig til at vise jer billeder i morgen i stedet!
IJ.

P.S. I dag har jeg fået min første rigtige sodavands-sommeris, som var længe ventet! Det var en af mine favorit is som barn og man har ikke kunne få dem i danmark i mange år - men nu er de endelig tilbage og jeg skal spise så mange til sommer!

Solskinsvejr!

Dagen går på held og sikke en dejlig dag, det har været. I skrivende stund, sidder Axel hos sin far, der ser fodbold, hvilket han har ''fået lov til'' på trods af, at det er min tv-dag! I morges vågnede jeg ved, at jeg kunne mærke Axels små tykke fingre, røre ved min ryg, som om det var hans måde at sige, at nu kunne jeg godt stå op og lege. Han lå og øvede sig i, at sige lyde med lukket mund og så snart jeg vendte mig om og kiggede i hans store øjne, fik jeg dagens første smil - med gummer og sammenknebebne øjne. Frederik var allerede oppe og jeg kunne høre ham rumstere ude i køkkenet. Han havde sat vinduet på klem, så den blide forårsvind kunne komme ind. Frederik tog afsted og vi stod op, efter at have grint en masse i sengen. Axel kom ned og lege på hans mummitæppe og jeg gjorde mig klar til tonerne af Ohland, som gjorde at dagen føltes let som en leg, på trods af at jeg spiste og tog make-up på samtidig! Afsti afsted til mødregruppe og jeg havde alt for meget tøj på i det fantastiske vejr. Vi snakkede som altid i flere timer og gik en tur ved søerne bagefter. Axel har endelig fået nogenlunde faste soverytmer, selvom han vågner, når der er noget han gerne vil være med til - man skal jo helst ikke gå glip af noget ;-) Jeg skal passe på med at være ude og gå i alt for lang tid, da der er så mange ting jeg gerne vil købe til ham den lille, ting som kun jeg synes er nødvendige. Han har i virkeligheden meget mere, end han har brug for. Og det er måske bedre at lade andre forkæle ham.. I virkeligheden skulle jeg skrive alle de ønsker op, da vi endelig har fået styr på hans barnedåb, hvilket er grunden til, at jeg ikke har skrevet i nogle dage nu. Det tog meget længere tid at planlægge, end først forventet og så havde jeg selvfølgelig planlagt selv at lave indbydelserne, som også tog en evighed. Men fint blev det! Jeg glæder mig sådan og synes det er en rigtig stor dag i hans unge liv. Med et navn kommer der mere identitet i ham og han skal formentlig være Axel Oliver, så længe han lever. Det er en stor ting at beslutte det, for et andet menneske. For hvad for et lille menneske bliver vores søn? Hvad skal han tilbyde verden og omvendt? Jeg glæder mig til at følge ham og er stolt over, hvad vi har puttet i verden. Nu skal min lille familie snart sove, så vi kan opleve endnu en god dag i morgen. Jeg er træt efter den lange gåtur og er glad for endelig at kunne smække benene op og slappe af. Lad der endelig komme flere solskinsrige forårsdage, dem kan vi ikke få nok af!

Vinter tanker.

Vintervejret er tilbage i Jylland. Vinden blæser og det er gråt og koldt. Jeg sidder inde i varmen foran brændeovnen i min mors hus. Axel sover ude og jeg øver mig i, ikke hele tiden at holde øje med ham. Heldigvis har jeg min mor, som gladeligt vover over ham. Det er utroligt med den store ''tidsforskel'' mellem mit liv i København og livet her, i en lille by i Jylland. Her står tiden nærmest stille og jeg har tid til at mærke efter og bare slappe af. Hjemme i København går alting hurtigt og der er så meget der skal gøres og så mange ting man skal nå. Her har jeg endda tid til at tænke! Min kære Frederik er landet i Polen og er meget langt væk fra mig og vi ses først på torsdag, godt jeg har en lille bid af ham i Axel. Jeg er lettet over, at togturen herover gik som smurt og er nu ikke bange for at gøre det igen. Den lille mand charmede alle i toget.
Når jeg sidder og kigger ud, har jeg allermest lyst til at pakke mine ting og mine to søde mænd og flyve til et sted med varme og lys. Tænk at kunne ligge på stranden eller soppe i vandet! Alligevel tror jeg nu ikke, at jeg skal klage. Jeg bliver sørget for og forkælet, her hos min familie. Jeg får masser af dejlig mad, tid til at lege med Axel, til at læse og skrive. Radioen spiller sagte i baggrunden, de numre jeg kan lide og mit hovede fyldes med tanker, som mest er positive. Det går så fint og der er langt om længe ro på min tilværelse. Og det er der måske ikke mange 21 årige mennesker der ønsker sig af livet, men det har jeg længe gjort, efter mange år med kaos og usikkerhed, er det rart bare at kunne sætte sig ned og mærke mit eget hjerteslag.
Jeg må nyde det hele så længe jeg kan, for jeg ved godt, at det ikke varer længe og snart skal jeg stresse over uddannelse og arbejde. Og det var nok egentligt det, jeg gerne ville sige: At man skal huske at stoppe op og mærke efter, i stedet for at lade livet køre af sted med én, uden selv at kunne følge med.
God mandag til jer alle :-)
IJ.