tirsdag den 17. juli 2012

Lige nu befinder min lille familie og jeg os, i det dejligste sommerhus på Langeland. Vi har endelig ferie og er afsted med min side af familien. Det er utroligt så stille her er og hvor langsomt tiden går. Det er lang tid siden, at jeg har slappet af på denne måde og bare fået lov til at tænke. Ikke at tale om aflastning med Axel, hele min familie er god til at hjælpe. Og endelig kan Frederik få noget 'far og søn'-tid med ham den lille. Frederik har haft lange dage på arbejdet og han er meget savnet derhjemme, specielt når han er afsted på de dersens 12-timers vagter :-( MEN heldigvis, har vi ham hjemme i lidt over en uge nu! Yes. Hele sidste uge havde vi besøg af min ældste lillebror, der restituerede efter årets Roskilde. Jeg havde egentligt forventet, at være en smule ked af, ikke at skulle afsted igen i år, men nej. Slet ikke faktisk, ville ikke kunne undvære babyen. Sidste år var det noget andet, jeg var lige blevet student OG gravid, og ingen kunne se at han lå derinde.... Der ville jeg godt nok gerne have været afsted, men ikke risikere det. Er næsten færdig med at læse Helle Helles ''Dette burde skrives i nutid'' og kan endnu ikke finde ud af, hvad jeg synes om den. Men den skaber en særlig stemning i mig, det gør den altså. Og flot skriver hun jo. I dag var vi på Valdemar Slot, og glædede mig særligt da jeg havde været der én gang før, som lille pige. Vi har altid besøgt mange slotte, museer osv. Og været meget kulturelle da jeg var barn. Og sandeligt om det hele ikke stod, som jeg huskede. Det er altid noget særligt, at vende tilbage til noget, man husker som eventyrligt. Vi tager hjem på lørdag og egentligt føler jeg ingen speciel glæde ved dette, jeg ved, at der venter en masse derhjemme, som skal ordnes og man kommer tilbage til den hverdag, man måske lidt prøvede, at komme væk fra. Vi får snart af vide, om vi er blevet optaget på studie og så skal Axel snart have en vuggestueplads - krydser fingre, selvom jeg nok bliver typen som sidder og hyler udenfor, indtil jeg igen kan hente ham :-) 
Nå, det var lige en hel masse, fordi jeg ikke havde skrevet længe. Glæder mig til at opdatere et par billeder hernede fra snarest. 
IJ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar