Theepotten.

Vi herhjemme har hele tiden været velsignet med, at Axel normalt sover til ret sent om morgenen - 7-7:30. Og når jeg så siger normalt, så er det selvfølgelig fordi han i morges var klar på fis og ballade klokken lidt i 6..... WOW det er tidligt når man ikke er vant til det!! Så det var med lukkede øjne jeg stod ud af sengen for at lave morgenmad og prøve at være med på legen. Og det var da også super øv, at finde ud af, at ens egen hurtige og nemme lidt barnevogn jo altså stod ovre i vuggeren, fordi ungen var faldet i søvn i deres vogn i går, og man så måtte SLÆBE det store skrummel med hjem. Gud forbyde, at vække barnet. Men det hele gik og vi var faktisk ude i god tid. Axel faldt selvfølgelig i søvn på vej derned og det er altid en lidt trist ting, fordi man jo så ikke, får sagt 'farvel.' Og han vågner op og ikke helt ved, hvor han er. Og det var med meget tunge tramp i pedalerne, jeg cyklede mod Zahle, velvidende om, at jeg først havde møde med studiegruppen og dernæst timer til kl. 16. Masser af kaffe og mad skulle der til - og ja, det blev til masser. Heldigvis går jeg i klasse med de dejligste mennesker og i dag skulle vi have dansk - yyyyyynglings. Og læse en H.C Andersen tekst, som jeg blev skide rørt af. (Et lille uddrag vil findes forneden) Resten af dagen skal vi altså bare slappe af og nyde hinanden. Håber jeg. Jeg er sgu en smule udkørt. Og bissen sover... Jeg savner ham.
Noget helt andet er, at jeg bare ville fortælle, at JEG HAR den bedste mor i hele verden. Af alle mulige vigtige grunde og alle mulige lige gyldige grunde. Hun er en klippe. (Ok, kliché, but it's so true.) Tak mor, fordi du er min.
God lille fredag til alle jer derude ;-)
IJ.

Theepotten, 1868. 
''Og Løget laae i Jorden, Løget laae i mig, det blev mit Hjerte, mit levende Hjerte, et saadant havde jeg før aldrig havt. Der var Liv i mig, der var Kraft og Kræfter, Pulsen slog, Løget skød Spire, det var ved at sprænges af Tanker og Følelser; de brøde ud i Blomst; jeg saae den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens Deilighed; velsignet er det at gelmme sig selv i Andre!''