onsdag den 14. marts 2012

Solskinsvejr!

Dagen går på held og sikke en dejlig dag, det har været. I skrivende stund, sidder Axel hos sin far, der ser fodbold, hvilket han har ''fået lov til'' på trods af, at det er min tv-dag! I morges vågnede jeg ved, at jeg kunne mærke Axels små tykke fingre, røre ved min ryg, som om det var hans måde at sige, at nu kunne jeg godt stå op og lege. Han lå og øvede sig i, at sige lyde med lukket mund og så snart jeg vendte mig om og kiggede i hans store øjne, fik jeg dagens første smil - med gummer og sammenknebebne øjne. Frederik var allerede oppe og jeg kunne høre ham rumstere ude i køkkenet. Han havde sat vinduet på klem, så den blide forårsvind kunne komme ind. Frederik tog afsted og vi stod op, efter at have grint en masse i sengen. Axel kom ned og lege på hans mummitæppe og jeg gjorde mig klar til tonerne af Ohland, som gjorde at dagen føltes let som en leg, på trods af at jeg spiste og tog make-up på samtidig! Afsti afsted til mødregruppe og jeg havde alt for meget tøj på i det fantastiske vejr. Vi snakkede som altid i flere timer og gik en tur ved søerne bagefter. Axel har endelig fået nogenlunde faste soverytmer, selvom han vågner, når der er noget han gerne vil være med til - man skal jo helst ikke gå glip af noget ;-) Jeg skal passe på med at være ude og gå i alt for lang tid, da der er så mange ting jeg gerne vil købe til ham den lille, ting som kun jeg synes er nødvendige. Han har i virkeligheden meget mere, end han har brug for. Og det er måske bedre at lade andre forkæle ham.. I virkeligheden skulle jeg skrive alle de ønsker op, da vi endelig har fået styr på hans barnedåb, hvilket er grunden til, at jeg ikke har skrevet i nogle dage nu. Det tog meget længere tid at planlægge, end først forventet og så havde jeg selvfølgelig planlagt selv at lave indbydelserne, som også tog en evighed. Men fint blev det! Jeg glæder mig sådan og synes det er en rigtig stor dag i hans unge liv. Med et navn kommer der mere identitet i ham og han skal formentlig være Axel Oliver, så længe han lever. Det er en stor ting at beslutte det, for et andet menneske. For hvad for et lille menneske bliver vores søn? Hvad skal han tilbyde verden og omvendt? Jeg glæder mig til at følge ham og er stolt over, hvad vi har puttet i verden. Nu skal min lille familie snart sove, så vi kan opleve endnu en god dag i morgen. Jeg er træt efter den lange gåtur og er glad for endelig at kunne smække benene op og slappe af. Lad der endelig komme flere solskinsrige forårsdage, dem kan vi ikke få nok af!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar