Vinter tanker.

Vintervejret er tilbage i Jylland. Vinden blæser og det er gråt og koldt. Jeg sidder inde i varmen foran brændeovnen i min mors hus. Axel sover ude og jeg øver mig i, ikke hele tiden at holde øje med ham. Heldigvis har jeg min mor, som gladeligt vover over ham. Det er utroligt med den store ''tidsforskel'' mellem mit liv i København og livet her, i en lille by i Jylland. Her står tiden nærmest stille og jeg har tid til at mærke efter og bare slappe af. Hjemme i København går alting hurtigt og der er så meget der skal gøres og så mange ting man skal nå. Her har jeg endda tid til at tænke! Min kære Frederik er landet i Polen og er meget langt væk fra mig og vi ses først på torsdag, godt jeg har en lille bid af ham i Axel. Jeg er lettet over, at togturen herover gik som smurt og er nu ikke bange for at gøre det igen. Den lille mand charmede alle i toget.
Når jeg sidder og kigger ud, har jeg allermest lyst til at pakke mine ting og mine to søde mænd og flyve til et sted med varme og lys. Tænk at kunne ligge på stranden eller soppe i vandet! Alligevel tror jeg nu ikke, at jeg skal klage. Jeg bliver sørget for og forkælet, her hos min familie. Jeg får masser af dejlig mad, tid til at lege med Axel, til at læse og skrive. Radioen spiller sagte i baggrunden, de numre jeg kan lide og mit hovede fyldes med tanker, som mest er positive. Det går så fint og der er langt om længe ro på min tilværelse. Og det er der måske ikke mange 21 årige mennesker der ønsker sig af livet, men det har jeg længe gjort, efter mange år med kaos og usikkerhed, er det rart bare at kunne sætte sig ned og mærke mit eget hjerteslag.
Jeg må nyde det hele så længe jeg kan, for jeg ved godt, at det ikke varer længe og snart skal jeg stresse over uddannelse og arbejde. Og det var nok egentligt det, jeg gerne ville sige: At man skal huske at stoppe op og mærke efter, i stedet for at lade livet køre af sted med én, uden selv at kunne følge med.
God mandag til jer alle :-)
IJ.