Perfect imperfections.

Jeg er typen, der som oftest har én sang som jeg i perioder finder ultimativ god. Og lige i disse dage er det John Legends sang og kærlighedserklæring All of me. Denne sang får mig til at forelske mig, i selve begrebet kærlighed. Og hvor fucking pisse modigt det er, at turde elske én og give sig hen til den ene person. For mig at se, er det noget af det modigste og mest skrøbelige i hele verden. Det der med at turde at satse alt og stole på, at den anden er der sammen med én. At turde være sårbar og lukke ind. At elske nogen trods alt det svære, der følger med det. For jeg tror på, at det kræver alt i et menneske, at blive ved med at kæmpe for kærligheden og at det er et aktivt valg man tager, fordi man ved, at det er dén person man vil dele sit liv med. Og man trods alt, elsker alt ved denne person. 
Og ja, jeg er en sucker for kærlighed, kærlighedstekster og sange. Men lige denne her, rammer et eller andet sted, som er utrolig svært at sætte ord på. Det beskriver det så uendeligt simpelt. Jeg elsker dens hengivenhed. Og jeg bliver forelsket i forelskelser og kærlighed, bare ved at lytte til John Legends smukke, smukke stemme og ikke mindst tekst. Jeg bliver let om hjertet, ved tanken om at det må være muligt. Hvis man giver lov. 
I kan høre sangen HER og her er et lille uddrag af teksten, som for mig, definerer det at elske, noget så fint:
'Cause all of me
Loves all of you
Love your curves and all your edges
All your perfect imperfections
Give your all to me
I'll give my all to you
You're my end and my beginning
Even when I lose I'm winning
'Cause I give you all of me
And you give me all of you, oh

God lørdag derude. Og husk for fanden, at turde at elske hinanden. 
 Ofte, meget og uden grænser.